Langsigtet byudvikling gør Aarhus grøn

En del af arbejdet med at omstille Aarhus til et CO2-neutralt – og på sigt fossilfrit – bysamfund handler i høj grad om, hvordan man udvikler byen og på hvilken måde man bygger. Bygninger udleder cirka 40 procent af al verdens CO2 og alene byggematerialerne tegner sig for cirka 11 procent af udledningen. Derfor er man nødt til at arbejde med dels hvordan CO2’en kan nedbringes i byggefasen og dels hvordan bygningerne efterfølgende kan bruge mindre energi og understøtte et energisystem baseret på vedvarende energikilder.

Aarhus er en by, som vokser år for år og derfor spiller udnyttelsen og den dialog man har med bygherrer og entreprenører en vigtig rolle, når man skal bringe CO2-udledningen ned.

”Der er ingen tvivl om, at Aarhus Kommune sammen med byggebranchen står over for nogle store udfordringer, som vi har et fælles ansvar for at løfte. Derfor arbejder vi meget på at være i god dialog med de private aktører, der bygger i Aarhus. Det er ikke alle krav til bæredygtighed, der er defineret i den nuværende lovgivning på området – derfor er det nødvendigt, at vi sammen med markedet går forrest for at finde de gode løsninger,” siger Bente Lykke Sørensen, der er bystrategisk chef i Aarhus Kommune.

Kommunen skal gå forrest

Et af de store spørgsmål er, hvordan man balancerer det dialogbaserede arbejde overfor ønsket om en økonomisk fornuftig forretningsmodel for bygherrerne på markedet i Aarhus. Et af svarene er ifølge Bente Lykke Sørensen, at kommunen skal gå foran, hvor den kan for på den måde at øge den grønne efterspørgsel i markedet.

”Når vi bygger vores egne bygninger, er det vigtigt at kommunen sætter barren højt hvad angår krav til både byggematerialer og den efterfølgende drift af bygningerne. Det har man gjort flere steder – eksempelvis med Teknik og Miljøs nye kontorhus i Brabrand. På den måde er Aarhus Kommune med til at øge efterspørgslen på grønne løsninger i byggebranchen,” siger hun.

En anden vej at gå er også at være med til at lave udviklingsprojekter sammen med private aktører. Det er også med til at sætte en standard for, hvordan Aarhus skal udvikles. Det ser man blandt andet i Lisbjerg, hvor hele byudviklingsprojektet har haft klima og grøn omstilling som sigte.

”Et eksempel derfra er Circle House, som Boligforeningen Lejerbo står bag. Det er et projekt, der vil give et grundigt indblik i arbejdet med cirkulære principper. Op mod 90 % af byggematerialerne, der bliver brugt i byggeriet, skal kunne genanvendes. Målet er, at de erfaringer vi gør os, skal bruges i lignende byggerier i fremtiden,” siger Bente Lykke Sørensen.

Rammevilkår skal understøtte grøn omstilling

Selvom mange ting kan drives frem gennem en god og konstruktiv dialog, er det stadig nødvendigt at loven følger med og understøtter de samfundsudfordringer, man står overfor. Det oplever blandt andet Lars Autrup, der er direktør i Arkitektforeningen. Det kan nemlig være svært at tilgodese eksempelvis cirkulært byggeri med den nuværende lovgivning, fordi man allerede i lokalplanen skal være meget detaljeret, om det arkitektoniske udtryk. Det stikker en kæp i hjulet for eksempelvis cirkulære byggematerialer, da man så tidligt i processen ikke nødvendigvis kan sige, hvilke materialer, der er til rådighed.

”Vi skal have mere robuste og langsigtede lokalplaner med langt længere levetid, som tydeligt indskriver sig i de større overordnede samfundsdagsordener, herunder særligt den grønne omstilling, ændrede bosætningsmønstre og lignende. Det handler om miljø, en øget investeringssikkerhed og klarhed om kvalitetskrav gennem langsigtede planer. Derfor skal kvaliteten omkring det enkelte byggeri kunne håndteres i byggeloven, og herigennem sikre en mere retvisende sammenhæng mellem det, der planlægges og det der gives en reel myndighedstilladelse til. Dette gælder både i forhold til arkitekturen, brug af materialer og indpasning i omgivelserne. Det betyder, at der skal være en langt bedre sammenhæng mellem visualiseringer og det, der bygges – og det kræver at planloven ændres, så den understøtter det fokus,” siger Lars Autrup

Eksempler på klima i byudviklingen:

1. Circle House

Boligforeningen Lejerbo står bag byggeriet Circle House – et demonstrationsbyggeri, der vil give et grundigt indblik i arbejdet med cirkulære principper. Op mod 90 % af byggematerialerne brugt i byggeriet skal kunne genanvendes. De indsamlede erfaringer skal efterfølgende bruges i lignende byggerier i fremtiden. Byggeriet består af 60 almene boliger og er støttet med midler fra Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationspulje (MUDP).

Forventet opstart af byggeriet 2021.

2. Made in Aarhus – Ressoucehusene

Investeringsvirksomheden NREP står bag de 215 bæredygtige boliger tegnet af Lendager Group. Hovedgrebene i boligbyggeriet er genanvendelse og ressourceeffektivitet, og derfor bygges boligerne af materialer fra eksisterende bygninger, der skal rives ned. Regnvand genanvendes til toiletskyl og plantevanding, mens genbrugsbeton erstatter asfalt på de bolignære arealer.

3. Al2bolig

Det moderne, almene træhusbyggeri består af 40 boliger fordelt over 6 blokke i 3 og 4 etager. Byggeriet er p.t. Danmarks første og højeste boligbyggeri i træ. De første beboere flyttede ind den 1. april 2018. Byggeriet er DGNB-certificeret. Certificeringen vægter bl.a. ressourcebesparelser, genbrug, lokale kredsløb, mulighed for adskillelse af byggekomponenter og holdbarhed. Derudover

vandt byggeriet i 2018 den fornemme hæderspris ”Årets Byggeri” i kategorien ”Bolig”.

4. Bakkehusene

Boligforeningen Ringgårdens 47 rækkehuse blev indflyttet i foråret 2017. Det er lavenergiboliger med en 2020 energistandard i et bæredygtigt design. Materialerne anvendt i byggeriet er testet

med henblik på at anvende bæredygtige, genanvendelige og miljømærkede produkter i forhold til en generel vugge-til-vugge tankegang.

5. HAVEhusene, Fortehusene og Plushusene, som alle er kommende projekter i det nye Lisbjerg. Fælles for de tre projekter er, at de har fokus på social bæredygtighed og fællesskaber – en anden af de syv delstrategier for Lisbjerg.