Klimaplan 2025-2030
I juni 2025 vedtog byrådet Aarhus Kommunens nye klimaplan. Planen skruer op for klimaindsatsen med en række konkrete indsatser, som skal sikre, at Aarhus når målet om klimaneutralitet i 2030.

Flere elbusser og cykler på vejene, mere klimavenligt byggeri, Co2-fangst, og mere grøn strøm og varme i byens stikkontakter og radiatorer er blandt de mange indsatser, som skal sikre at Aarhus bliver CO₂e-neutral i 2030.
Klimaplan 2025 - 2030 skal reducere byens CO₂e-udledning med cirka 756.000 tons frem mod 2030.
Planen er fleksibel og kan justeres, hvis ny viden eller teknologiske fremskridt skaber nye muligheder for handling.
Klimaplanen bygger på den brede politiske aftale Klimastrategi 2025-2030, som byrådet indgik i april 2024. Se aftalen her.
Planen er blevet til i samarbejde med borgere, virksomheder, vidensinstitutioner, NGO’er m.fl. og har været i offentlig høring i starten af 2025.
Bilag
Klimasekretariatet
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: gogreen@mtm.aarhus.dk