Aarhus Kommunes klimaafgift
2030 nærmer sig med hvad der virker som nye vejrrekorder for hvert eneste skridt. Så hvordan kan vi speede den grønne omstilling op og nå målene i DK2020 planerne, klimaloven og Paris Aftalen? Et af redskaberne i klima-værktøjskassen er en intern CO2-afgift, som den Aarhus Kommune har taget i brug.
En CO2-afgift er ikke en ny idé. I 1979 argumenterede den kendte økonom og nobelprismodtager Milton Friedman for klimaafgifter. Klimarådet og vismændene har anbefalet en klimaafgift. EU har allerede taget klimaafgifter i brug og regeringen forventer også at rulle dem ud i Danmark i 2025.
Den seneste IPCC-rapport påpeger, at det største potentiale nås ved at sikre både attraktive alternativer, kommunikation om sociale normer og effektive prissignaler. Det er også tilgangen i Aarhus: CO2 afgiften er sat i forhold til om der er gode alternativer og den kombineres med kurser. Alt i alt har klimaafgiften sparet kommunen for 513 tons CO2 i 2022.
Sådan virker modellen
Den interne CO2-afgift startede i 2022 på 850 kr. pr. tons CO2e. I 2023 steg den til 1.000 kr. og frem mod 2030 vil den stige gradvist til 1.500 kr. Så kan man vænne sig til den nye afgift. Afgiften dækker udvalgte varegrupper: Fossile brændsler som benzin, diesel og flyrejser, samt fødevarer som oksekød, færdigretter, juice og saftevand. Fra 2023 omfatter den også tablets, mobiltelefoner, computerskærme og kopipapir. Aarhus vil løbende udvide de varegrupper der omfattes af afgiften.
Afgiften på benzin, diesel og flyrejser opkræves internt én gang om året og når indkøberne køber ind, fremgår den direkte af priserne på de udvalgte fødevaregrupper hos aftaleleverandøren. Og for at minimere fristelsen til at købe billigere ind i et supermarked er der en flad afgift på 10 % for fødevarer, der købes udenfor aftale.
Vi har desværre ikke opdaterede tal på effekten af klimaafgiften på fossile brændsler og flyrejser for 2023. Men fra 2021 til 2022 reducerede klimaafgiften på fossile brændsler ca. 250 ton CO2 og forventningen er, at dette fordobles i 2023, da klimaafgiften på fossile drivmidler først trådte i kraft 1. maj 2022. Corona er stadig for tæt på til at kunne vurdere CO2-effekten af afgiften på flyrejser.
Siden CO2 afgiften er forbruget af oksekød i Aarhus Kommune faldet med ca. 40 %, hvilket svarer til ca. 1.100 ton CO2 på årsbasis. Og overordnet set har klimaafgiften reduceret Aarhus Kommunes samlede klimaaftryk på fødevarer med 12% på bare 12 måneder.
Pengene fra klimaafgiften er øremærket til forskellige bæredygtige tiltag i kommunen. Fx vil afgiften for brændstof blive brugt til at elektrificere kommunens flåde, til at reducere antallet af biler og af kørte kilometer. Flyafgifterne anvendes til skovrejsning i kommunen gennem Klimaskovfonden. Og afgifterne på mad føres tilbage til køkkenerne, da det ikke er en spareøvelse, men et forsøg på at påvirke købsadfærden i køkkenet.
Modstanden der forsvandt
Særligt i forhold til saftevand og oksekød har der været modstand mod klimaafgiften. 2,58 kr. pr liter saftevand kan mærkes i budgettet. Der er heldigvis mange alternative drikkevarer og da debatten lagde sig, påpegede flere ernæringskyndige at forbruget af saftevand på plejehjemmene var langt over det anbefalede niveau – også af helbredsårsager.
Med en afgift på 32,50 kr. for et kilo hakket oksekød skulle der findes alternativer til hakkebøf og kødsovs. Det har også mødt modstand på plejehjemmene, men med kurser om attraktive alternativer og positive tilbagemeldinger fra beboerne er modstanden forstummet. Det viser sig, at de dygtige køkkenmedarbejdere sagtens kan lave velsmagende retter med linser og bælgfrugter i stedet for kød, og at beboerne nyder maden og gerne vil bidrage til at reducere CO2.
Pia Dannemand Simonsen (tv) og Tina Steen Godsk (th) er ernæringsassistenter på plejehjemmet Augustenborggade.
Pia var dog ikke begejstret, da bælgfrugten for alvor gjorde sit indtog i køkkenet. ”Jeg syntes, det var synd for de ældre. Kan vi virkelig være det bekendt? Men sådan tænker jeg slet ikke mere. Jeg er blevet udfordret fagligt, men efter jeg har lært bælgfrugten at kende, må jeg bare sige, at vi virkelig kan lave nogle gode og smagfulde retter, som vores beboere synes smager vildt godt,” fortæller hun.
Tina tilføjer, at linserne især hitter hos beboerne, fordi konsistensen bliver helt perfekt. “Det er noget, som beboerne har let ved at tygge og spise. Også dem der har problemer med at tygge og synke maden ordentligt. Det er utroligt vigtigt, at konsistensen er rigtig, og der har linser og især linsemel været en kæmpe øjenåbner.”
Det har været en naturlig del af den grønne rejse i køkkenet på Augustenborggade at sætte smagen i centrum.
De smagløse bælgfrugter kræver et øget fokus på brugen af krydderurter og krydderier, og ved at have en krydderhave tæt ved køkkenet er det nemt for de to ernæringsassistenter at få den gode smag frem i retterne.
Ud over at sikre den rette ernæring til beboerne, er det vigtigt for de to ernæringsassistenter, at de er med til at bestemme, hvad der skal på menuen. ”Vi oplever, at vores beboere har stor forståelse for, at vi både skal passe på vores CO2-regnskab og tage højde for stigende priser. De vil gerne være med til at hjælpe”, fortæller Tina Steen Godsk.
Se i filmen her, hvad beboerne siger til, at bælgfrugterne er rykket ind på menuen.