Gå til hovedindhold

Borgere skal være med til at udvikle fremtidens landbrug

200 borgere syd for Aarhus er med i et pilotprojekt, der skal teste og dokumentere klimaeffekten af fem såkaldte regenerative dyrkningsprincipper. Borgerne vil arbejde sammen med den lokale landmand Peters Gartneri og eksperter fra Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune.

  • Læs op

Indhold

    Landmand Peter Kirk-Haustrup, der står bag Peters Gartneri.

     

    Landbruget står overfor en stor og vigtig omstilling. Landmænd, forskere, politikere og alle i sektoren har derfor travlt med at finde ud af, hvordan fremtidens klimavenlige landbrug kan se ud.  

    Det vil en gruppe borgere syd for Aarhus nu også give et bud på. 

    I det kommende år vil medlemmer af Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke (FØJS) deltage i et nyt pilotprojekt kaldet ”Mariendal – et borgerstøttet regenerativt landbrug”, som Aarhus Kommune støtter i regi af kommunens klimaplan. Sammen med en landmand og en række eksperter vil borgerne prøve at finde ud af, om de såkaldte regenerative dyrkningsprincipper kan forhindre udledning af klimagasser fra landbruget. 

    ”Vores medlemmer er bekymrede over klimaforandringerne og vil gerne være med til at finde løsninger” fortæller Birger Rasmussen, formand for FØJS. Foreningen har ca. 200 medlemmer fra Aarhus syd området omkring Beder/Malling. 

    ”Mariendal projektet vil give vores medlemmer mulighed for helt konkret at være med til at teste nogle måder at dyrke jord og grønsager på, som måske kan holde og fange CO2 i jorden” fortsætter Birger Rasmussen. 

    Medlemmerne vil arbejde tæt sammen med den lokale landmand Peter Kirk-Haustrup, der står for at planlægge og gennemføre testene i samarbejde med forskere og eksperter. Disse vil også hjælpe med redskaber til, hvordan man på sigt kan dokumentere klimaeffekten af de regenerative dyrkningsprincipper. 

    ”De regenerative dyrkningsmetoder bidrager til at genskabe frugtbarheden i jorden, og derved er de bedre rustet til at imødekomme fremtidens klimaudfordringer. Derfor ønsker jeg med projektet også at udbrede kendskabet til det regenerative landbrug for på den måde at bidrage til et mere bæredygtigt madsystem”, fortæller landmanden Peter Kirk-Haugstrup. 

    DE FEM REGENERATIVE  DYRKNINGSPRINCIPPER

    1. Minimal forstyrrelse af systemet 

    2. Plantedække året rundt

    3. Give næring til mikrolivet i jorden

    4. Integration af husdyr

    5. Maksimal diversitet

    Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug 

    Også fokus på grønne forretningsmodeller  

    Udover klimaeffekten så har projektet fokus på de økonomiske perspektiver af de regenerative dyrkningsprincipper. Dette er vigtigt for dermed også at undersøge potentialet for at skalere projektet til andre landbrug i kommunen på sigt. 

    ”Vi ønsker at teste modeller, som kan bredes ud til andre landbrug, derfor er det væsentligt også at undersøge forretningspotentialet ved jordskånsomme landbrug, da det skal kunne betale sig for den enkelte landmand at ændre sin dyrkningspraksis”, forklarer Dan K. Kristensen, projektleder i Aarhus Kommune.  

     

    En del af Aarhus Kommunes klimaplan 

    Det er afgørende at kigge ind i innovative og mere klimavenlige dyrkningsmetoder for landbruget, derfor støtter Aarhus Kommune projektet som et led i kommunens klimaindsats.  

    ”Med projektet ønsker vi at undersøge nogle af de nye modeller for fremtidens klimavenlige landbrug, som har fokus på co2-reduktioner via jorden, og derved imødekommer de miljø- og klimaudfordringer, vi står over for. Samtidig ønsker vi at støtte lokale fødevareinitiativer til gavn for fremtidens fødevaresystem fra jord til bord””, slutter Dan K. Kristensen af. 

     

    Kontakt
    Dan K. Kristensen, projektleder, Aarhus Kommune, dakk@aarhus.dk  

     OM PROJEKTET

     

    • "Mariendal - et borgerstøttet regenerativt landbrug" er forankret hos
       Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke (FØJS). 

    • Partnere i projektet er Peters Gartneri, Teknologisk Institut,
      Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. 

    • Projektet er støttet af Aarhus Kommune.

    • Projektet kører fra 1. juni 2023 til 1. juni 2024. 

    Sidst opdateret: 9. november 2023