Gå til hovedindhold

For Enden af Vejen

Hvad sker der, når man inviterer virksomheder i lokale erhvervsområder til møde om bæredygtig udvikling? Teknik og Miljø og Erhvervshus Midtjylland arrangerer i efteråret møderækken "For Enden af Vejen" i lokale erhvervsområder. Her inviteres lokale virksomheder til dialog og inspiration om grøn omstilling.

  • Læs op

Indhold

    Der var vidensdeling, sparring og masser af inspiration at hente, da Teknik og Miljø afholdte første møde i møderækken "For Enden af Vejen" i det lokale erhvervsområde i Brabrand.
     
    Her mødte virksomheder talstærkt op hos værtsvirksomheden Ole Larsen Transport for at tale med hinanden om grøn omstilling. Der blev delt ud af udfordringer, mange "hvad har I gjort hos jer?" og en stor lyst til at finde løsninger sammen - måske endda potentielle samarbejder.


    Lokal virksomhed inspirerer

    På mødet kunne virksomhederne også høre om, hvordan Ole Larsen arbejder med deres grønne omstilling. Transportvirksomheden er netop gået i gang med at arbejde med ESG-rapportering, hvilket gav anledning til flere spørgsmål fra de fremmødte virksomheder. Det endte i en god dialog omkring netop de krav, som mange virksomheder lige nu og i de kommende år vil møde fra EU.

    Du kan læse mere om Ole Larsens initiativer i artiklen her: Ole Larsen Transport fra Brabrand går forrest på den grønne rejse - Vores Brabrand

    Udover gode snakke kunne Brabrand virksomhederne høre om de forskellige grønne projekter og puljer hhv. Aarhus Kommune og Erhvervshus Midtjylland kan tilbyde. 

    Bliv klogere på mødet i Brabrand her: Grøn omstilling i Brabrand-virksomheder er i fuld gang - Vores Brabrand

     

    Møder i uformelle rammer 

    Spørger man projektleder Mette Olesen fra Teknik og Miljø er pointen med møderne er simpel: ”Møderne skal afholdes lokalt, i uformelle rammer og i en virksomhed, der også er i gang med den grønne omstilling” fortæller hun og uddyber ”det gør vi netop for at gøre opmærksom på den inspiration, erfaring og de eventuelle samarbejdsmuligheder, der er lige rundt om hjørnet”.
     
    Mødet i Brabrand viste, at langt de fleste virksomheder er i samme båd, og at man sagtens kan hente inspiration hos nabovirksomheden. Samtidig er det også en god mulighed for kommunen selv at blive klogere på virksomhederne. "Ved at have en åben dialog om, hvor virksomhederne er henne af og hvilke udfordringer de står over for, er det også muligt at finde potentielle løsninger - måske sammen med selvsamme nabovirksomhed", siger Mette Olesen. 

    For Enden af Vejen møderne vil i efteråret også besøge Skejby og Risskov erhvervsområder. 

     

    Tilmelding

    Vil I høre mere om, hvordan I kan komme i gang eller videre med jeres grønne rejse? Næste møde er i Skejby og du kan tilmelde dig her: For Enden af Vejen - Skejby (tilmeld.dk).

    I kan også tilmelde jer vores netværksmøde for alle virksomheder i Aarhus Kommune d. 27. oktober kl. 7.30-9.00, hos Mollerup Golf Club. Her vil temaet bl.a. være ESG og I vil høre case eksempler på, hvordan I kan komme i gang. Skriv til arrangør Elisabeth Nielsen på elgn@aarhus.dk og tilmeld jer.

    Sidst opdateret: 09. november 2023