Alle kommuner i Region Midtjylland er på vej med klimaplaner
Som en del af det nationale projekt, DK2020, har alle kommunerne i Region Midtjylland forpligtet sig til at lave klimaplaner. I Klimasekretariatet i Aarhus sidder den ene af to koordinatorer, som kan fortælle at de midtjyske kommuner, er rigtig godt på vej med færdige og operationelle klimahandlingsplaner.
For en kort bemærkning er Janne Roesen at finde på hendes kontorplads i Aarhus Kommune. Som koordinator for det midtjyske ben i det landsdækkende projekt DK2020 går de fleste dage med møder med de 19 kommuner i Region Midtjylland – ofte sammen med hendes regionale modstykke, som til dagligt residerer i regionshuset i Viborg.
”Der er rigtig godt gang i arbejdet i de danske kommuner – og jo flere, der får lavet gode klimahandlingsplaner, jo tættere kommer vi på de nationale mål for klimaindsatsen. Det lokale engagement er afgørende for, at Danmark kommer i mål med de ambitioner, der er sat på klimaets vegne,” siger Janne Roesen.
Klima er udvikling – og kræver sparring
Det er ikke en standardiseret opgave for kommunerne at lave klimahandlingsplaner. Selvom der er oplagte steder at fokusere – eksempelvis på transport og energiforsyning – betyder varierende størrelse, landområder og grad af industrivirksomheder ret meget for, hvordan opgaven skal gribes ind.
”Det er egentlig det, der er vores fornemste opgave – at sikre at den fornødne sparring er til stede og at kommunerne får delt den relevante viden på tværs, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. På den måde er arbejdet med klima et af de helt store udviklingsområder for kommunerne,” siger Janne Roesen.
Dertil kommer, at arbejdet med klima er et komplekst område, med mange forskellige udfaldsrum og ikke nødvendigvis en klar vej at gå.
”Selvom det nogle gange kan være lidt frustrerende at arbejde med området, klør alle kommunerne på med krum hals. Det er tydeligt, at alle har set alvoren i den situation verden står i, og man er optagede af, hvordan ens kommune kan bidrage til løsningerne,” siger hun.
Derudover bidrager arbejdet i DK2020 til at kommunerne får et fælles sprog og metodik til at udarbejde klimaplaner, hvilket i sidste ende fører til bedre muligheder for at samarbejde.
DK2020 er en paraply
Men hvorfor er der egentlig brug for at nationalt initiativ – kommunerne burde jo sådan set bare kunne gå i gang med opgaven. Her skal man ifølge Janne Roesen være bevidst om netop kompleksiteten på området.’
”DK2020 fungerer som en paraply, der sikrer at alle kommuner så nemt, som det er muligt, får deres klimaplaner indrettet så de understøtter målene i FNs Paris-aftale,” siger hun.
Samtidigt giver samarbejdet i DK2020 kommunerne mulighed for at kommunerne kan koble klimaarbejdet med klimatilpasning.
”Klimatilpasning er en integreret del af arbejdet, som giver rigtig god mening, da man jo allerede nu oplever udfordringerne ved klimaændringerne i form af oversvømmelser, stigende mængder regnvand og hårdere storme”, siger Janne Roesen.
Fakta
11 af de 18 kommuner har fået godkendt deres klimaplaner
DK2020 er organiseret af KL, Concito, Real Dania og C40
C40 er sammenslutningen af de største byer i verden – DK2020 skal integrere de væsentligste erfaringer herfra til mindre bysamfund og kommuner.