Fremtidens bæredygtige fødevaresystem er et fælles ansvar

Derfor er Coop og Aarhus Kommune gået sammen om en workshop om fremtidens bæredygtige fødevaresystem i et lokalt Aarhus perspektiv, som fandt sted tirsdag den 25. april. Her blev aktører fra alle led i værdikæden lige fra landbrugere, små og store fødevareproducenter, repræsentanter fra foodservice, detailhandel og fødevareorganisationer sat i stævne til en snak om, hvad vi kan gøre hver især og sammen i målet efter at få et mere bæredygtigt fødevaresystem i fremtiden.  

”Vi ønsker alle at få mad på bordet. Derfor har vi også alle en fælles interesse i at sikre et bæredygtigt fødevaresystem uanset hvilket led i fødevareværdikæden, vi repræsenterer, fortæller Jonas Engberg, klimachef i Coop, og fortsætter

"Vi skal ikke længere diskutere hvorfor, men hvordan, og her bliver vi nødt til hver især at tage vores del af ansvaret”. 

Fødevaresystemet står i dag for en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger, det er derfor nødvendigt, at vi står sammen på tværs i målet om at skabe et bæredygtigt fødevaresystem fra jord til bord i fremtiden.

Løsningerne skal med andre ord skabes i fællesskab, og kræver en systemisk ændring, til gavn for vores klima, miljø, biodiversitet og sundhed.  

Klimaforvirring og kommunikation 

Dagen bestod af lærerige og inspirerende indlæg fra både Klima Kvickly, Coop, Aarhus Kommune og Skraldecafeen i Aarhus med henblik på at vise forskellige aspekter og roller i fødevaresystemet.

En af de ting som gik igen på dagen var, at uanset om man er en detailkoncern som Coop eller en kommune, der har 600 køkkener og en række kantiner, så er fællesnævneren, at der stadig er et stort behov for information og inspiration om bæredygtighed og fødevarer målrettet forbrugere og madprofessionelle, hvis der skal ske en forandring af vores fødevaresystem.  

Forbrugernes valg og beslutninger i forhold til deres kost, er nemlig drivere i den grønne omstilling. Der er dog forskel på forbrugernes antagelser i forhold til, hvor klimabelastningen i vores fødevaresystem er størst, og så virkeligheden. Ifølge Coops kundeanalyse tror mange, at den største klimabelastning findes i madspild, transport af fødevarer og emballage, men i virkeligheden er den største klimabelastning i selve fødevareproduktionen.  

”Forbrugerne bliver i dag mødt af et hav af budskaber, som bidrager til forvirring omkring, hvor man som forbruger kan gøre den største forskel. Derfor har vi et stort ansvar i forhold til at guide forbrugerne til bedre klimavalg”, forklarer Jonas Engberg. 

Det er afgørende, at forbrugerne kommer med i den grønne omstilling, og at de forstår betydningen af deres valg, når de køber ind. Det kræver derfor både mere information og inspiration, og at vores madkultur styrkes hele vejen rundt.  

Dagen sluttede af på Skraldecafeen i Aarhus til en dialog-workshop, hvor der blev diskuteret konkrete handlinger og initiativer.

Aarhus som forandringsramme 

Vi er i gang med en rejse, hvor der er mange forskellige initiativer og tiltag på tværs af fødevaresystemet. Det er også netop i de kombinerede indsatser, at effekten og løsningerne findes, da det er nødvendigt, at alle led skubber på for en grønnere og mere bæredygtig omstilling.  

”I omstillingen af fødevaresystemet peger mange på, at netop byerne spiller en afgørende rolle. I Aarhus Kommune vil vi gerne være med til at gå foran og bringe bysamfundet i spil i forhold til at finde og afprøve nye løsninger. I den forbindelse kan kommunen spille en rolle som facilitator og være en samlende platform, der bringer forskellige aktører sammen”, siger Dan K. Kristensen, projektleder i Aarhus Kommune. 

Workshoppen bekræftede, at der er vilje til at få forandringer til at ske, og at vi i en by som Aarhus har de nødvendige forudsætninger. Med andre ord er der et enormt potentiale i Aarhus, hvis vi tænker holistisk og helhedsorienteret i forhold til vores fødevaresystem.