Poesien gør klimakrisen sanselig
Når vi taler om klimaet, bruger vi begreber som CO2-udledning, global opvarmning og bæredygtighed. Ord der beskriver fakta og taler til vores fornuft. Gennem en række skriveworkshops har ti lokale forfattere forsøgt at gøre klimakrisen mere konkret og mærkbar ved at formidle den gennem poesi.
”I tirsdags var det DK Overshoot Day, og vi havde opbrugt Danmarks ressourcer for et helt år. Det bliver desværre endnu vigtigere at tænke klimaet ind i alt, vi gør, både for at spare på vores ressourcer og inspirere til klimahandling. I projektet her har vi forsøgt at sætte ord på klimakrisen, for at gøre krisen mere konkret og stille os selv spørgsmålet: Hvad betyder klimakrisen for mig?” fortæller Tobias Dalager, der til dagligt underviser i skrivekunst og er formidler på Aarhus Kommunes Biblioteker. Projektet er arrangeret af Aarhus Bibliotekerne i samarbejde med litteraturfestivalen, LiteratureXchange, hvor temaet i år er klima.
Som en del af projektet har han afholdt i alt fem skriveworkshops, der ledte op til en oplæsningsaften på Viby Bibliotek tirsdag d. 28. marts. Her læste de ti forfattere deres digte op, og nysgerrige gæster var mødt op for at lytte og tale om digtene.
En af forfatterne i projektet er Trine Omø, der til daglig beskæftiger sig med både digt- og sangskrivning. ”Jeg har under forløbet gjort mig mange tanker om, hvordan verden kan komme til at se ud, hvis vi ikke passer bedre på vores klima. Hvilket forhold skaber vi så for de kommende generationer? Det har da også vist sig at være et gennemgående tema på holdet,” fortæller hun.
Netop forestillingen om, hvordan verden kommer til at se ud og vores sanser helt generelt, har været vigtigt for forfatterne at arbejde med. Og her kan poesien noget andet end vores fagtermer, når det kommer til sproget. ”I arbejdet med teksterne kommer man nærmere på, hvor man selv står i krisen, og hvad man tænker om det. Poetiske tekster giver et anderledes sprog til klimakrisen end det, der bliver brugt i nyheder og artikler,” fortæller Tobias Dalager.
Klimapoesi giver os noget at spejle os i
Ifølge Tobias Dalager giver skønlitteraturen os et refleksionsrum, et mulighedsrum, som kan give os en anden måde både at tænke og tale om problemstillingerne på. ”Vi kan skabe nogle situationer i teksten, som kan være med til at give os nogle helt andre sproglige billeder af verden,” fortæller han. Og det er bl.a. hvad Trine Omø har forsøgt i hendes tekster.
”Jeg har skrevet om en verden, hvor sneen er forsvundet, og hvor det altid er sommer. Jeg elsker sne, og jeg ville finde et sted i mig, hvor jeg oprigtigt kan mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Jeg ville skrive ud fra en følelse i mig. Det blev til længsel. For mig er poesi stærkest, når den kan mærkes og kan forfatteren ikke selv det, så kan læseren heller ikke.”
En af de andre forfattere på holdet, Karen Bjerregaard Pedersen, sætter også ord på, hvordan poesien kan gøre klimakrisen mere nærværende og sanselig:
”Poesien taler til følelser og sanser. Derfor kan poesien noget særligt i forhold til klimakampen, når først man finder ud af, hvor man kan sætte skeen ind,” fortæller hun. Ifølge hende, gjorde Tobias Dalager dette meget synligt for deltagerne allerede ved første mødegang.
”Han bad os tømme hovedet og sige alle de ord, vi i tanke om i relation til klima. Der kom masser af ord som CO2 niveau, vandstandsstigning, temperaturforhøjelse, etc. Ord, der er fulde af data. Systemiske ord, der trækkes ned over vores hoveder og klemmer os mennesker. Det var lige præcis den slags ord, jeg havde i hovedet, da jeg dukkede op til det første møde og på forhånd tænkte, det her bliver meget stort og meget svært,” forklarer hun. Tobias bad derefter deltagerne skrive ordene på tavlen, og satte dem i gang med en skriveøvelse ud fra det. Og Karen fortæller videre:
”Bagefter kom udfordringen til at finde på ord om klima, der styrer udenom den slags ord. Ord der beskriver i øjenhøjde om f.eks. køer, der bøvser, og om dryp og dråber, floder der flyder; billedord og lydord der går ind i sanserne og får os til at mærke noget. Noget vi kan spejle os i. I sangene er ordene blevet til små fortællinger om at være menneske på kanten af det hele.”
Forfatterfællesskab
Der er stor aldersspredning blandt de ti forfattere på holdet – men fælles for dem er, at de alle er glade for at skrive. Nogle har skrevet poesi før, andre journalistiske artikler og som Trine Omø er der også sangskrivere med på holdet. Ifølge Tobias Dalager er der opstået et særligt fællesskab mellem forfatterne – og det er noget, han ofte oplever, når han underviser i skrivekunst.
”Det der med at skrive sammen og have et fællesskab omkring det, så man ikke sidder alene med sine tekster, betyder meget for mig – derfor bliver jeg også så glad, når jeg kan se, at andre har det på samme måde,” fortæller han.
Tobias Dalager blev assisteret af Michael Møller, sanger og sangskriver, der brugte workshop nr. 2 på en masterclass i, hvordan digte bliver til sange. Og det er netop, hvad digtene skal. For efter oplæsningen på Viby Bibliotek har forfatterne nu afleveret deres klimadigte, som skal laves til klimasange af Michael Møller. Sangene vil blive præsenteret til en koncert på litteraturfestivalen Lit X d. 9. juni på Dokk1.