Tunfri salat
Lækker pålægssalat, der skåner tunen men smager skønt – så skønt at den er godkendt i Aarhus’ Folkehuse.
Til seks personer
Ingredienser
- 100 g Bites eller Plante Hakket eller Mince Mini fra Plant Mate
-
1 dl mayonnaise eller vegansk mayo
-
15 g æblecidereddike eller citronsaft (15g = 1 spsk.)
-
1 dl olie (1 dl = 100 g)
-
30 g kapers
-
2 dl vand
-
1 dl løg, fintsnittet (1 dl = 60 g)
-
6 g groft salt (1,5 tsk = 6 g)
-
2 g sort peber, kværnet (2 g = 0,5 tsk)
-
60 g majs (60g=1dl)
Fremgangsmåde
Plant Mate stykkerne overhældes med vand og æblecidereddike. Trækker 5 min. Rør i skålen et par gange.
Derefter røres plantestykkerne på røremaskine eller med håndmixer på lav hastighed. Hvis der er anvendt Bites, skal disse gerne begynde at trevle lidt i overfladen og må gerne dele sig. (Bites er optimalt at anvende, men Plante Hakket eller andre mindre varianter af Plant Mate kan anvendes, disse har blot en mere fast struktur.)
Tilsæt alle øvrige ingredienser og rør tunfri salaten forsigtigt sammen.
*Du kan tilsætte flere grøntsager eller krydderurter hvis du ønsker, alt efter hvad du plejer at putte i din tunsalat.
Serveringsforslag
Server evt. til en frokost på ristet brød.
Opbevaring
Kan holde sig i køleskab ca. 1 uge
Opskrift fra Plant Mate